søndag den 10. december 2017

Min træning uge 13

I uge 13 af min træning delte jeg igen træningen med bentræneren op i intervaller af 15 minutter, så jeg bedre kunne overskue det.

Om fredagen blev det til 7 x 15 minutter, og om onsdagen blev det til 6 x 15 minutter. Mandag trænede jeg ikke, fordi jeg var inde ved sygeplejersken til den kvartalsvise diabeteskontrol, og jeg var fuldstændig færdig bagefter - det koster mig altid så mange kræfter at tage hjemmefra.

Sygeplejersken og jeg talte om, at jeg er nødt til at gøre noget drastisk, hvis jeg ikke skal til at have insulin i stedet for de tabletter, jeg får nu. Jeg bryder mig på ingen måde om tanken om at skulle stikke mig selv, så jeg vil gøre en ihærdig indsats for at undgå det.

Sygeplejersken spurgte ind til, om jeg stadig belønnede mig selv med penge i sparegrisen, når jeg ikke spiste sukker. Ærligt svarede jeg nej, for der er ikke noget at belønne mere. Hun foreslog mig, at jeg begyndte på at belønne mig selv igen, og hun syntes også, jeg skal belønne mig selv, når jeg træner.

Nu har jeg gået og tænkt over det i nogle dage, og jeg har bestemt mig for, at jeg igen vil belønne mig selv med penge, når jeg har en dag uden sukker, og når jeg har en dag, hvor jeg træner. Pengene vil jeg bruge på krimier, nyt tøj eller andet, som gør mig glad :-)

I første omgang tænkte jeg, at jeg kunne begynde med belønningerne efter nytår, men jeg har bestemt mig for at starte i dag. Det kan forhåbentlig minimere mit sukkerindtag resten af året :-)

6 kommentarer:

  1. Kære Louise,

    Jeg håber det bliver en stor hjælp, at du begynder at belønne dig selv. Det er faktisk en rigtig god idé, fordi hjernen udløser lykke-stoffer, når man får en belønning :-)

    Men hvor er det fedt, at du stadig holder fast i din træning. Jeg synes det er sejt, du har været i gang i 13 uger nu. Du er virkelig sej!

    Knus<3

    SvarSlet
  2. Kære Louise,
    Tusind tak, jeg håber også, at belønningerne kommer til at hjælpe mig :-)

    Hjertelig tak, det er et kvartal, jeg har trænet, så det er jeg godt tilfreds med :-) Kram <3

    SvarSlet
  3. Det er skræmmende hvis du skal til at stikke dig selv, så jeg håber virkelig at din træning her hjælper og du er jo allerede kommet såå langt. Jeg hepper på dig søde og synes virkelig du gør det godt.. Har du overvejet om du evt skulle finde en lille trænings-maskine mere? Der findes rigtig mange slags..

    Jeg vil også gi dig mit aller aller bedst tip, selv om det kostede lidt.. Jeg har købt mig selv et *fitbit* aktivitets armbånd. Det er det bedste jeg nogen sinde har gjort for mig selv. Der kan jeg følge med i min søvn, min puls, min træning, min aktivitet osv.. Men det bedste er at det er vildt motiverende.

    Louise T og jeg følger også hinanden via appen MyFitnessPal og det er virkelig også motiverende at kunne kigge med derinde. Man kan taste ind når man har trænet og så er vi gode til lige at gi et like eller skrive lidt ros..

    Synes det er fedt at du igen skal til at belønne dig selv lidt.. så glæder mig til at se hvad du køber næste gang..

    Håber du får en skøn start på den nye uge. <3

    Knus <3

    SvarSlet
  4. Kære Jeanette,
    du skal have hjertelig tak for din dejlige og lange kommentar - den er jeg glad for <3
    Mange tak smukke, jeg er glad for din ros :-)
    Nej, jeg har ikke overvejet at købe flere maskiner - jeg kan slet ikke overskue anden træning end med bentræneren lige nu, så derfor vil jeg fokusere på den træning. Jeg vil dog have dine råd i baghovedet, hvis jeg får mod på mere på et tidspunkt <3
    Det er så fedt, at I kan motivere hinanden med træningen på den app <3
    Det med belønningerne kan vist godt løbe lidt løbsk for mig, for jeg har allerede i dag belønnet mig selv med en skøn notesbog, jeg så ved Sascha - https://livetidukkehuset.blogspot.dk/2017/12/min-notesbog.html
    Jeg fandt den på Saxo, så jeg købte den, fordi jeg ikke kunne vente :-D Det bliver lidt dyrt, hvis jeg køber en bog, hver gang jeg træner, så jeg må lige opfinde et eller andet system til mig selv :-D
    Hjertelig tak, jeg har fået en rigtig god start på den nye uge, og det håber jeg, at du også har <3 Kram <3

    SvarSlet
  5. Det vigtige er at du i første omgang holder godt fast i det som virker. SÅ kan du altid udvide med mere, når du føler dig klar til det. Bare en lille tur rundt om huset eller ned for enden af vejen man bor på, kan gøre mere end man regner med.. Bare du husker at uanset hvor mange god råd vi kommer med, så gør du det i dit tempo.. <3

    Jeg så godt den der notes bog og har også set den da jeg var i bilka, den er ret cool.. men ja det kan hurtig blive dyrt hvis det er hver gang du træner du skal ha en ny bog..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanette,
      hjertelig tak for kommentar og gode råd. Du har ret i, at det er vigtigt at gøre tingene i sit eget tempo, og det synes jeg også, at jeg lykkes med <3
      Ja, det kan blive dyrt, så jeg begyndte at købe nogle ting med katte på ebay - tosset kattedame er jeg jo :-D Kram <3

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise