torsdag den 5. oktober 2017

Min træning uge 4

Uge 4 af min træning har været meget svær psykisk, for jeg føler, at jeg ikke kan finde ud af at træne rigtigt. Det startede med meget ondt i lægmusklerne af at træne 60 minutter med bentræneren. For at komme smerterne til livs aftalte jeg med Lækkerhapsen, at jeg i denne uge kun bruger bentræneren i 15 minutter og i næste uge 30 minutter. Fysisk hjalp det mig, men psykisk er det hårdt, for jeg føler, jeg er tilbage ved start. Det føles som en falliterklæring for mig, at jeg ikke træner mere end det.

Balancebolden og jeg er mildt sagt ikke gode venner, for jeg har ikke for 50 øre balance i kroppen! Jeg kan simpelthen ikke udføre øvelse 3, og jeg er temmelig frustreret over det, for jeg aner ikke, hvordan jeg dog skal lære det. Derfor er træning med balancebolden virkelig træls.

Squats gør jeg heller ikke nogen fremskridt med. Jeg kan med nød og næppe lave de 2 x 12 squats, og så er mine lårbasser helt færdige. Det generer mig, at jeg står stille og ikke forbedrer mig med squats, men jeg kan bare ikke sætte det op til 3 x 12 uanset hvor gerne jeg end vil. Øv.

Det er blevet til flere dage uden i træning i uge 4, for jeg er så træt af mig selv lige nu, at jeg er tæt på at give helt op. I tirsdag skulle jeg have været inde ved sygeplejersken i lægehuset for at blive vejet for første gang efter, at jeg startede med at træne, men et voldsomt angstanfald tvang mig til at melde afbud. Endnu mere øv.

Det eneste positive i denne uge har været min kost, for jeg har ikke spist andet usundt end pizza. I fredags takkede jeg pænt nej til to stykker chokolade, som min søn var så sød at ville give mig. Min far og jeg droppede også vores ugentlige kage til kaffen, og jeg har også været alene inde for at handle, hvor jeg ikke købte slik, chokolade eller andet sukkerguf. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har gavn af de daglige proteinshakes, for de stiller min sukkertrang, fordi de smager så godt og mætter rigtig meget, så dem vil jeg fortsætte med. Og så må jeg håbe, at jeg kan genfinde glæden ved at træne i den kommende uge.

12 kommentarer:

  1. Søde søde Louise.
    Du skal ikke være så hård ved dig selv... jeg syntes, du gør det SÅ FLOT <3
    De for dig manglende resultater, de skal nok komme henad vejen. Ros dig selv højt for de resultater, du allerede har... det tror jeg virker bedre end at se på det negative.
    Stort knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia,

      hjertelig tak for din kommentar og dejlige ord - de hjælper mig meget i dag <3

      Du har ret i, at det er bedre at tænke på, hvilke fremskridt jeg har gjort fremfor at tænke på, hvad jeg ikke kan endnu. Det trængte jeg lige til at blive mindet om <3

      Kram til dig <3

      Slet
  2. Hej dig.
    Du får lige et smil herfra og privat mail er sendt.
    Knus herfra Tullehuset

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tove,

      Hjertelig tak for både kommentar, smil og mail - dine ord var lige præcis, hvad jeg har behov for at læse i dag, så du skal have hjertelig tak for dem <3

      Kram til dig og Luna <3

      Slet
  3. Du skal holde fast i de ting som virker og droppe dårlig tanker, om hvad du ikke kan eller at du ikke rykker dig nok.. Man behøver ikke blive bedre fra uge til uge.. Nogen gange er det nok at man bare kom igang med træningen.. Alle de dårlige tanker skal væk. Og hvis du ikke kan finde ud af øvelse 3, så find en anden øvelse du godt kan.. Hold fokus på de gode oplevelser, på de ting du kan og er god til. <3

    Jeg er lidt nysgerrig.. Har du evt en skridt tæller eller kan din telefon måske tælle skidt?? Jeg er så glad for mit aktivitets armbånd og det motivere mig helt vildt.. Kunne ikke leve uden det.

    Knus <3

    SvarSlet
  4. Kære Jeanette,

    Hjertelig tak for din lange og gode kommentar <3

    Du har ret i, at jeg skal holde fast i og fokusere på de postive ting - andet er for dumt at spilde tid på :-)

    Nej, jeg har ikke en skridttæller. Jeg er slet ikke til sådan noget, og jeg er desuden også alt for stillesiddende til, at det ville blive en god oplevelse for mig, hvis jeg overvandt min teknikidioti :-)

    Kram og god weekend <3

    SvarSlet
    Svar
    1. I forhold til en skidt tæller, skal man jo ikke tænke på om man er *god nok*, eller om man bevæger sig nok. Man skal tænke på hvad man selv kan og hvad man selv finder rimeligt. jeg ved de anbefaler 10.000 skridt om dagen, men det kan jeg på ingen måde hver dag.. Jeg startede med et mål på 4000 og er nu sat op til 6000 om dagen. for mig er det vigtig at min mål er sat lav, så jeg er helt sikker på det bliver en succes. Sådan har jeg det egentligt med alt. Man skal starte med små gode personlige mål og så selv finde ud af hvor meget der virker fornuftigt..

      Men for nu skal du bare være god ved dig selv og falde fast i de ting der virker.. Synes virkelig det er sejt at du er igang, det bliver du glad for på den lange bane.

      Knus <3

      Slet
    2. Kære Jeanette,

      Du har ret i, at man skal starte med små gode personlige mål, og det forsøger jeg at gøre nu <3

      Det er dejligt, at skridttælleren hjælper dig. Måske bliver det engang noget for mig også, men lige nu er det ikke :-)

      Hjertelig tak, jeg forsøger at holde fast i de gode ting nu. Og ja, jeg er glad for, jeg er startet på at træne - det er et stort fremskridt i forhold til de mange totalt stillesiddende år :-) Kram <3

      Slet
  5. Kære Louise

    Hvor er det træls at læse, du har haft sådan en dum uge med din træning. Jeg kan så godt forstå du er hård ved dig selv psykisk, fordi du ikke føler dig sker noget. Jeg gør det samme. Der går ind i mellem langt mellem jeg rykker med, og så bliver jeg træt af mig selv - fx. har jeg i de sidste 14 dage været plaget af sygdom, så jeg slet ikke har fået trænet, og jeg ved at det betyder, at jeg har taget et skridt tilbage på mange ting. Jeg hader at skulle starte forfra, og har også været lidt efter mig selv, for jeg kunne jo godt være taget til træning alligevel.
    Men selvom det er nemt at være efter sig selv, så er det ikke det rigtige. Det er sejt du træner 15 minutter med din bentræning. Tænk engang, du er bedre end alle dem der slet ikke træner. Tommel op! Det er sejt du tager 2 x 12 squats - jeg kan ikke engang tage 12. Så tænk engang, du er bedre end mig. Kæmpe tommel op! Lige pludselig kan du tage x 12, og når det sker, vil sejren føles så godt i kroppen, fordi du har kæmpet for det.

    Og du har haft flere sejre i den her uge: Nej tak til chokolade, spist sundere og valgt kagen fra. Du er sej!<3

    Jeg håber, ikke at du helt har mistet modet. Du skal nok komme efter det. Dét tror jeg i hvert fald på :-)<3

    God weekend.
    Knus<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,

      Hjertelig tak for din kommentar og opmuntrende ord - begge dele glæder mig meget <3

      Jeg har fået lidt af en øjenåbner, for det er gået op for mig, at jeg ikke ønsker at være bedre end andre, men jeg vil gerne forbedre mig for min egen skyld. Og ved du hvad Louise? Vi er begge to mega seje, fordi vi er gået i gang med at træne! Det er meget bedre, at vi træner lidt end slet ikke, og det aller bedste er, når vi lytter til kroppen og giver den de fornødne pauser <3

      Du skal have hjertelig tak for tiltroen - den betyder meget for mig <3 Jeg har ikke mistet modet helt, og jeg træner stadig hver anden dag - det er i kort tid, men det er bedre end ingenting, og jeg er okay med det :-)

      Jeg håber, du har en vidunderlig weekend <3 Kram <3

      Slet
    2. Jeg forstår hvad du mener. Sådan har jeg det også. Jeg vil ikke være bedre end de andre, så længe jeg bare bliver ved med at forbedre mig.

      Hvor er det dejligt, du ikke har mistet modet helt, så du stadig træner lidt. Det er uden tvivl det vigtigste. Og så kommer forbedringerne :-)

      Knus<3

      Slet
    3. Ja Louise, forbedringerne skal nok komme på et tidspunkt <3 Kram <3

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise